Polaroid… så tænker du nok…. hvad skete der lige der for ham. Og ja hvad skete der lige? Der skete det at det der er vigtigt kom tilbage – historien i billedet og ikke teknikken. Når man er begrænset på teknikken så skal man som fotograf jo fokusere på billedeindholdet og historien

Polaroid er ikke dødt. Det lever og det er ved at få en revival igen. For her får du noget du ikke kan få med alt vores digitale gear. Du får “instant” afregning med et billede i hånden – og billeder skal ses på print og ikke på en skærm. Samtidig får du skæve farver og kemikalier der ikke altid vil som du vil og det giver billeder kant. Det kræver af dig som fotograf at du er villig til at gå ind i den proces og vil lade dig påvirke i dit færdige resultat.

Så her har i den ægte vare som jeg så gennem kameraet… næsten. ingen PhotoShop eller andet.. bare det “rene” billede

[Show as slideshow]

12►

Jeg tror måske jeg har fundet ud af hvad det er der driver lærere… for jeg har fået en på hatten på en måde som jeg ikke har prøvet før.

I forbindelse med min undervisning på Ryslinge InnovationsHøjskole i faget visuel kommunikation har et hold på 2 af mine elever lavet en lille video som er et lille stykke kunst!

Visuel kommunikation er et fag der giver eleverne nogle værktøjer til at præsenterer deres ideer visuelt for folk der kan være interesserede i deres ideer, produkter eller andre ting. Hovedessensen er at når eleverne starter har de generelt ikke kendskab til det at lave video og hvilke virkemidler man kan bruge. I gennemsnit har eleverne 3,5 timers undervisning i visuel kommunikation om ugen.

Niklas og Mette deltog i den lokale videokonkurrence  FarOut over 50 timer hvor de skulle præsentere et lille lokal område. Deres ide er genial og udførslen er tæt på perfekt. Der er selvfølgelig tekniske ting som kan gøres meget bedre, men at de har kunne få sat sådan et lille mesterværk sammen efter 2 måneders undervisning er dybt imponerende. Det er ikke min ære, da jeg kun har vejledt og hjulpet dem lidt. De har selv knoklet og øvet sig helt vildt ud over timerne så æren er helt deres, men det gør mig nu lidt stolt at de kan nå så langt på så kort tid.

http://www.youtube.com/watch?v=i-4heD198fE&feature=player_embedded

Jeg fik et spørgsmål forleden dag “Hvilke af dine portrætter betyder mest for dig?” hmmm svært at svare på og jeg tror svaret var noget med “jamen det kan jeg jo ikke bare lige svare på her og nu….”

Men efter at have gået og summet et stykke tid over det og kigget lidt i arkivet har jeg valgt 19 portrætter som på en eller anden måde betyder meget for mig.

Det er ikke ensbetydende med at de er de bedste jeg har lavet, men de vækker et eller andet i mig. Straks efter får jeg så tanken “kill your darlings” og begynder og overveje hvorfor jeg hænger mig så meget i dem og om jeg ikke bare skulle kigge fremad og glemme dem? er det en begrænsning at jeg som fotograf kigger tilbage og hæfter mig ved nogle bestemte billeder eller har det ikke indflydelse på hvordan jeg arbejder i nu’et?

Jeg ved det ikke selv endnu, men mens jeg går og tænker kan du se billederne her:

[Show as slideshow]

I forbindelse med at jeg har sagt ja til at fotograferer en kollegas bryllup har jeg kigget lidt i arkiverne for at finde nogle eksempler på bryllupsbilleder som han kunne se….

Jeg fotograferede en årgang en del bryllupper, men fik mere travlt med andet arbejde og skar en del ned på det. Nu fotograferer jeg måske et enkelt bryllup om året for venner og familie. Jeg kom frem til at jeg ikke kunne fotografere bryllupper bare for at tjene penge på dem. Jeg vil have følelserne med og blev i bund og grund træt af bare at være ham fotografen til de bryllupper jeg “deltog” i. Men det er nu ret fedt at kigge tilbage da der alligevel var nogle gode stunder.

[Show as slideshow]

[Show as slideshow]

[Show as slideshow]

Der er dage som ikke går som planlagt. Man står op om morgnen og tror man skal redigerer billeder eller video, på en længe planlagt opgave eller noget så simpelt som slå græs eller passe børn. Lige pludselig ringer telefonen og man kan se der står “EB Billede Red” i displayet. 

Når man har set det ved man næsten med 100% sandsynlighed at dagen vil tage en drejning. og det gjorde denne dag for ca. 14 dage siden også. Budskabet var at den gode Hr. Møller var død tidligt om morgnen og der skulle laves stemningsreportage fra Svendborg. “Få nogle reaktioner fra borgere på gaden” lød beskeden fra redaktøren. hmmmm med sådan en besked tegner dagen allerede til at blive en svær dag for den gode reportage da det typisk ender i ingen ting eller en sådan helt triviel vox pop.

Men jeg var til alt held sat sammen med en journalist der ikke var ude efter den lette historie. Derfor blev vi ret hurtigt enige om at ikke følge redaktionen og gå på gaden, men til gengæld tænke kreativt og løse opgaven på vores egen måde. I Troense på Tåsinge har AP.Møllers familie fond som også står bag operaen opført et stort antal ældreboliger til AP.Møllers tidligere ansatte. Vi tog ud og bankede på den første og bedste dør. Vi fik valgt den helt rigtige dør ind til Walter Schmidt som har sejlet hele livet og endte sin karriere som lærer på Navigations Skolen i Svendborg. Han kunne fortælle den ene historie efter den anden om AP. Møller og det at arbejde i et firma med en helt speciel kultur.

Det blev et par timer som jeg sent vil glemme! Redaktionen var også lykkelige over at vi havde gået egne veje og havde den anderledes historie med hjem.

[Show as slideshow]

Blachman kendt fra specielt X-Factor var på besøg på Ryslinge InnovationsHøjskole hvor jeg underviser i Visuel Kommunikation for at holde et oplæg omkring det at være et kreativt menneske der skaber kreative ting og tænker Innovativt.

Jeg producerede i den sammenhæng lydsiden af det talkshow han holdt. Sidenhen er talkshowet lagt ud som podcast og delt via de sociale medier.

Jeg havde også muligheden for at lave et par portrætter til skolens hjemmeside og til arkiv. Et af dem er det som ses i toppen af dette indlæg.

[Show as slideshow]

]]> http://nicolaibrix.com/?feed=rss2&p=431 0 http://nicolaibrix.com/?p=427 http://nicolaibrix.com/?p=427#comments Thu, 29 Mar 2012 17:07:57 +0000 admin http://nicolaibrix.com/?p=427

At hænge ud er en af mine ynglingsbeskæftigelser..bare være tilstede uden egentlig noget formål. Det giver tid til at snakke, hygge og bare fotograferer det der nu lige er der og det der lige sker…

Det hele er skudt forde jeg havde lyst!! og det er vel det der gør man er fotograf… man fotograferer livet og det der sker omkring en.

[Show as slideshow]

http://youtu.be/RI9-jIAwZKM

Friland blev kendt i hele Danmark gennem mere end 40 udsendelser på DR, hvor man fulgte projektet med at starte et frirum og en anderledes landsby der bygger på bæredygtighed og gældfrihed. Jeg lavede en lille reportage fra Friland med Idemanden Steen Møller da Ryslinge InnovationsHøjskole var på besøg.

Opgaven var at følge højskolen i de 3 dage de havde flyttet derop og give et stemningsbillede af det.

[Show as slideshow]

Jeg laver meget sjældent portrætter af børn… ikke fordi jeg ikke kan li’ børn – dem elsker jeg, men fordi at jeg ikke altid kan give det forældrene gerne vil have, små pæne putte nutte børn der sidder stille og smiler.

Jeg vil meget hellere være kreativ og være sammen med dem i et stykke tid før jeg fotografere dem så jeg laver billeder af DEM og ikke nogle “falske” og for pæne billeder der ikke lever op til virkeligheden.

Idag havde vi lørdagsbesøg af fruens kollega og jeg skød en serie billeder med børnene som jeg gerne ville vise dem. Det var kollegaen heldigvis indstillet på og det var hvad hun gerne ville have jeg lavede.

Billederne er lavet med mit lille nye fantastiske kamera – fuji X100 som gør det ekstremt fantastisk! Billederne er grund konverteret i lightroom og sort/hvid konverteret med Silver EffexPro2 som er lidt af et mirakel værktøj. EffexPro giver mig et workflow som om jeg var i det sort/hvide mørkekammer med de ting der høre med. Samtidig kan jeg imiterer forskellige klassiske film og deres egenskaber og look… Fantastisk.

[Show as slideshow]

At kombinere flere typer medier kan være med til at gøre en fortælling mere levende. Jeg har lavet denne lille historie om David til politiken i forbindelse med et project/serie om hvad sport kan gøre ved integration.

Historien er lavet på en almindelig træningsaften i Bokseklubben Olympia i Odense over et par timer.

http://vimeo.com/9075861

[Show as slideshow]

[Show as slideshow]